Behandling

Første konsultation

Når du kontakter mig, aftaler vi en tid til første konsultation. Du skal forvente at det tager ca. 1 ½ time. Første besøg bruges på undersøgelse og planlægning af behandlingen samt opstart på behandling, hvis jeg mener at jeg kan gøre noget for dig. Vi taler om det problem du kommer med, samt mange andre ting såsom tidligere sygdomme og skader, hvordan dine hverdagsbelastninger er, mm. Desuden prøver vi at finde frem til hvilke forventninger du har til behandlingen og resultaterne. Selve undersøgelsen har fokus på dine led, muskler og nervesystemet. Jeg laver forskellige tests samt en analyse af hvordan problemet påvirker hele kroppen og den måde du bruger den på. Oftest er det en fejlbevægelse eller fejlstilling, som kan være med til at fastholde et problem. Derfor er det ikke nok at se på dit smerteområde, men på hele kroppen og den måde du bevæger dig på.
BehandlingsforslagDu får forslag til behandlingsmuligheder, hvor lang tid det kommer til at tage, og hvad du kan forvente.
 

Behandling

Behandlingen afhænger af det problem du kommer med. Jeg vil altid forsøge at give den bedst mulige behandling ud fra den forskningsmæssige viden, din situation og min erfaring. Behandlingen indeholder sandsynligvis en del undervisning/information samt behandling af led, muskler, bindevæv og nervevæv med forskellige former for manuel behandling, laserterapi eller øvelser. Oftest vil jeg foreslå nogle øvelser, som du selv kan arbejde med eller foreslå ændringer af daglige stillinger eller bevægelser. Hvis jeg ikke mener at jeg kan hjælpe dig, vil jeg arbejde på at du kommer videre til den rette undersøgelse eller behandling.